gruppemedlemmers mening som jeg gerne ville høre først, hvor jeg efterfølgende er kommet med min mening. Vi har analyseret klient hjemmesiden og fundet problemer, det var godt at alle var enige om dette problemer. Jeg har analyseret mange hjemmesider før, men det var første gang jeg hørte om Jakob Nielsens 10 principper for interaktionsdesign. Jeg har læst alle reglerne og prøvet tilpasse dem til klientens hjemmeside, jeg har også analyseret vores re-design hjemmeside. Når man tænker på hjemmeside design, tænker man direkte på visibility, matching til real, brugervenlighed, brugerkontrol, konsistens, standarder og anerkendelse. Disse punkter skal være korrekte til alle hjemmeside layouts. Derfor har jeg lært at bruge disse punkter på en meget dyb måde. Jeg har også lavet en C.R.A.P analyse, selvom det er en anden person som skulle lave denne analyse. Jeg synes at det er meget vigtigt at overholde designregler som man skal passe på hver gang at man laver hjemmesider. C.R.A.P har 4 punkter som vi skulle gennemgå. Det er kontrast, gentagelse, alignment, nærhed. Jeg har ikke lavet moodboard og XD opgaven men når de er færdig med XD design, har jeg kigget det igennem og re-designet noget igen. Gruppen er enige med mit design. Men det var også en udfordring for mig at arbejder med farvepalet og XD. Vi har lavet en klient rapport som vi skal aflevere til klienten. Det skulle foregå i Adobe InDesign. Jeg har lavet en del af vores rapport og designet den. Det krævede mange ting i en akademisk rapport. Jeg har lært hvordan man samler dem og hvordan man designer med farvepalet. Men jeg har Contrast * Kontrast i farver, tekst og form. * To social media icon med forskellige form og farver. * Forskellige tekst størrelse. * Forskellige bagground farve. * Kontrast i billederne. Stor hest og kontrast i hest og humon. * Tekst med almindelig og bold skrift type. Repetition * Billeder koloner er sammen form * Nyhed er sammen tekst og skrift størrelse * Aktion links er sammen form * Sponsor og nyhed box er sammen mellemrum og form * Tekst align er left side i siden. Proximity * Billeder boks har nærlig hinanden * Nyhed og sponsor tekst har sammen nærlig mellemrum * Sponsor billeders mellemrum og form giver nærlig. * Footer har også en mellemrum form. Aligment * Nyhed og sponseret tekst er left side. * Iconer og icon tekst er center. * Billeder boks og billerder boks tekst er center. * Footer tekst er left side. haft lidt problem med Mads fordi han ville gerne lave alt. Jeg har sagt flere gang at jeg gerne ville gerne lave indesign derfor ville jeg gerne lave indesign opgaven. Men han hørte ikke efter mig. Vores sidste udfordring er vores præsentation. Vi har delt i 4 dele hvor hvert gruppemedlem har lavet sin egen præsentation. Men vi har ikke mødtes og øvet det endnu. Da vi præsenterede vores projekt, Frederik har snakket alt for meget om personer og derfor mig og Mads har ikke fået lang tid tilbage. Vi kunne ikke ramme vores præsentation tid.

Dette er vores første projekt og første gange jeg er sammen med dem i min gruppe og dermed kender vi heller ikke hinandens kompetencer. Jeg har stor erfaring omkring hjemmeside design og selskab med klienter. Med dette projekt vil jeg gerne udvikle nogle af de egenskaber som jeg ser som mine svage som f.eks. gruppearbejde, projektanalyse osv. Gruppe Kontrakten var en ny ting for mig. Derfor prøvede jeg at kaste mig i projekt og lære fra dette forløb hele vejen. Vi var alle enige i punkterne. Vi har også valgt en leder til vores gruppe. Det vægter ikke så højt ved mig, hvem der tager ansvar. Derfor forventede jeg at nogle tog ansvar. Mads ville gerne tage ansvaret som lederrollen. Vi har valgt ham som leder, men vi vidste ikke det ville skabe problemer med lederrollen. Vi har ikke snakket dybt om hans rolle i gruppen. Vi har haft nogle problemer med ham, som f.eks planlægningen af projektet. Vi skulle have planlagt vores tid bedre, men pga. vores fejl planlægning endte vi med at lave opgaven på 3 dage. I gruppekontrakt perioden har jeg anbefalet Trello til vores projekt organisation. Man kan følge hele projekt online, lederen kan få overblik over projekt og gruppemedlemmernes arbejde. I hele projektperioden prøvede jeg at sætte mig lidt bag og ventede først på mine

I dette projekt har jeg lært at planlægning er meget vigtigt og at vi skulle gøre det helt fra starten. Analyseteknikker og idéudviklingen giver et mere design fyldt og et mere professionelt produkt. Man skal fokusere på klientens forventninger, bruger forventninger og digitalmedia forventninger. Denne opgave udviklede min viden, færdigheder og kompetencer inden for digitale medier med samarbejde i gruppen selvom jeg har haft problem med lederen.

hjemmesiden. Vi har kigget på Jakob Nielsens 10 generelle principper for interaktionsdesign igennem. De kaldes ”heuristikker”, fordi de er brede tommelfingerregler og ikke specifikke retningslinjer for brugervenlighed. Da vi er gået igennem disse punkter, har vi haft en analyse af klient hjemmesiden. C.R.A.P Analyse er også et vigtigt analyseværktøj til at få gode resultater på kort tid. C.R.A.P har 4 punkter som vi skulle gennemgå. Dette er kontrast, gentagelse, alignment og nærhed. Når man gennemgår disse punkter, får man et overblik over hele hjemmesiden og dets design. Vi har også lavet Wireframe. Det giver en idé til hvordan hjemmesiden vil komme til at se ud. Derefter arbejdede vi med et re-design af rideklub hjemmesiden i Adobe XD.

Det var ikke kun forsiden vi skulle designe, vi skulle også designe alle selvvalgte undersider. Vi har kigget på relevante rideklubs hjemmesider for at få inspiration. Vi har lavet en klient rapport som vi skulle aflevere til klienten. Det skulle foregå i Adobe InDesign. Vi har fortalt om konklusionen på resultaterne og analysen af evalueringerne. Vi har også skrevet en anbefaling til forbedringer af deres hjemmeside. Vi har afleveret en prototype i Adobe XD link. Efter afleverede vi vores projekt, vi lavede vores præsentation. Vi har delt vores projekt i 4 dele og hvert gruppemedlem har lavet sin egen præsentation. Gruppelederen har samlet dem i en præsentation. Præsentationen skal udformes til klienten, derfor har de ikke dybt kendskab over teknologien, kodningen eller hjemmesidens programmering.

Dette er vores første projekt, hvor vi skal vurdere en hjemmeside. Her skal vi bruge analyse og lave et nyt layout til klienten. Min gruppe var på 4 personer, vores gruppe bestod af følgende medlemmer Mads, Frederik, Teresia og mig. Vores gruppe skal arbejde med Fyens Rideklub hjemmesiden.  De har ikke et design og en modern hjemmeside. Klienten er en rideklub forening. De bruger deres hjemmeside til at oplyse nyheder om stævner og forening. Vi kunne bruge noget statistik fra Danmark Statistik. Vi skulle undersøge hvem målgruppen var, og hvad der er vigtigt for hesteklubben. Vi ville re-designe deres hjemmeside ved at bruge alle vores samlede oplysninger. Første dag har vi arbejdet med vores gruppe kontrakt og valgt en gruppe leder. Der var en skabelon så vi kunne gennemgå spørgsmålene. Vores gruppemedlemmer var enig om alle punkterne i gruppe kontrakten. Da vi afleverede gruppe kontrakten, startede vi med at arbejde med vores klients hjemmeside. Vi har fundet væsentligste problemer ved hjemmesiden. Vi har brugt Nobanet Usability Guidelines (NUG – Appendix A). Vi har individuelt evalueret rideklubbens hjemmeside.

Derefter har vi samlet dem et sted og diskuteret omkring det. Vi har valgt 4 alvorlige problemer og 4 mindre alvorlige problemer og ud fra det har vi formuleret forslag til hvordan vi kunne løse problemerne. Vi har valgt vores målgruppe og fundet 3 personer som vi kunne spørge om deres brugeroplevelse af hjemmesiden. Vores målgruppe er alle på Fyn, med interesse for ridning. Vi har valgt 5 spørgsmål i vores interviews for at komme i dybden med at hjælpe brugeren ud fra deres forventninger. Da vi var færdig med vores interviews, har vi lavet heuristiske analyse af klient

Efter vores undersøgelser producerer vi et produkt til virksomheds
medieverden. Vores produkt skal være uforudsigelig, for at tiltrække
alt opmærksomhed på specielølmarkedet og hjælp til at få en plads på
markedet. Vores tekst produkt skal også være enkelt. Når man siger det,
skal man huske det nemt og det skal høres æstetisk for virksomheden.
Vores nye produkt skal være troværdigt for målgruppen, de skal kunne
stole på virksomheden, så man dermed kan få nye kunder.
Virksomhedens ny medie produkter præmisser statistikker, virksomheders
værdier og målgrupper. Målet er at blive unik og anderledes i på det lokale
marked, derfor bruges billeder og tekst indhold som viser og understøtter

virksomhedens koncept.

Virksomhed hjemmeside og facebook side re-designet med en
indholdsstrategi og brugt flere billeder og unik tekst for at fange
målgruppens interesser. Det skal laves opslag, konkurrence og, kampagne
i Facebook og re-designer Fredericia Brewpub social media indhold.
Målgruppen imponeres over produkter billeder, billeder af lokale og vores

unik, simpel tekst.

Uddannelse

Figur 3.3 viser brugernes uddannelsesniveau sammen-
lignet med uddannelsesniveauet for den danske befolk-
ning.1

Uddannelsesniveauet blandt brugerne på museerne er
højere end i den danske befolkning generelt: 61% af

brugerne har en mellemlang eller lang videregående ud-
dannelse mod 25% i den danske befolkning. Omvendt

er borgere med en kort uddannelse underrepræsenteret
på museerne. Kort uddannelse anvendes i hele rapporten

som en samlet betegnelse for personer med en grundsko-
leuddannelse eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort

videregående uddannelse.

70% af brugerne på kunstmuseerne og de naturhisto-
riske museer har en mellemlang eller lang videregående

uddannelse, hvilket tilsvarende gælder for 57% på de
kulturhistoriske museer. De kulturhistoriske museer
skiller sig dermed ud, idet de har fere brugere med en
kort uddannelse.

Bopæl
64% af brugerne har vurderet en oplevelse på et museum
inden for egen bopælsregion, mens 36% har bedømt en
oplevelse uden for egen region.

Figur 3.5 viser, i hvilke regioner brugerne bor sammen-
lignet med den danske befolkning generelt, samt forde-
lingen på regioner på tværs af museumskategorier.

Kapitlet er opdelt i brugere med bopæl i Danmark og
brugere med bopæl i udlandet, der udgør henholdsvis

73% og 27% af brugerne på de statslige og statsaner-
kendte museer.

Brugere, der bor i Danmark
Køn

Figur 3.1 viser kønsfordelingen blandt brugerne sam-
menlignet med Danmarks befolkning. Samtidig viser

den brugernes fordeling på køn for de tre museumskate-
gorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie.

Kvinderne er overrepræsenteret på museerne: 62% af
brugerne er kvinder, mens 38% er mænd. Fordelingen i
den danske befolkning er 51% kvinder og 49% mænd.
På kunstmuseerne udgør kvinderne 66% af brugerne,
hvilket er højere end for de øvrige to museumskategorier.

Alder

Side 8
Figur 3.2 viser brugere med bopæl i Danmark fordelt på
alder og opdelt på de tre museumskategorier.
Der er en overrepræsentation af brugere i alderen 50+ i
forhold til denne aldersgruppes andel af befolkningen,
idet 55% af brugerne på museerne er i aldersgruppen
50+, mens de udgør 46% af den danske befolkning.
Derimod er der færre unge under 30 år på museerne.
Unge mellem 14 og 29 år udgør 17% af brugerne, mens
de udgør 24% af den danske befolkning.

Kunstmuseer har de ældste brugere, idet 64% er 50 år

eller derover, hvilket tilsvarende gælder for 54% af bru-
gerne på de kulturhistoriske museer. De naturhistoriske

museer har færrest ældre brugere, idet blot 27% er over
50 år.

højtuddannede giver en mere positiv vurdering end
kortuddannede.
De af museets kerneydelser, brugerne vurderer højest,

er – ligesom i 2017 – medarbejdernes venlighed og imø-
dekommenhed efterfulgt af atmosfæren. De områder,

brugerne vurderer lavest – og dermed er mindst tilfredse
med – er muligheden for at deltage aktivt, formidling via
brug af digitale medier samt brugeroplevelsen for børn.
Udstillingerne vurderes til 8,6 og er ubetinget den af

museets kerneydelser, som har størst betydning for bru-
gernes vurdering af den samlede museumsoplevelse. Det

vil sige, at jo højere brugerne har vurderet udstillingerne,
desto højere er brugernes samlede vurdering af besøget.
Samme tendens var gældende i 2017.
Museer er vigtige, men mindre relevante for
ikke-brugere
Brugerundersøgelsen sætter i år også fokus på museers
ikke-brugere. De er i denne sammenhæng defneret som

danskere, som ikke har været på et dansk museum de se-
neste 12 måneder eller mere. Ikke-brugerundersøgelsen

indeholder en dybdegående analyse af kortuddannede
ikke-brugeres brug og oplevelse af museer. Temaet om
ikke-brugere er relevant, fordi det giver et indblik i en

gruppe, der ikke (normalt) bruger museer, og hvad mu-
seerne skal være opmærksomme på, hvis de vil inkludere

dem som deres brugere.
50% af danskerne har ikke været på museum det seneste
år og betegnes dermed som ikke-brugere. Der er en
nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt
ikke-brugerne. Der er ikke markante geografske udsving
set i forhold til befolkningen generelt. Derimod er der en

stærk sammenhæng mellem uddannelse og brug af muse-
er. 60% af ikke-brugerne har en kort uddannelse bag sig

i form af enten grundskolen eller en gymnasial, erhvervs-
faglig eller kort videregående uddannelse. Den største

andel af ikke-brugere fndes i aldersgruppen 30-49 år.
Alligevel er der blandt ikke-brugerne en bred opbakning
til museer. Hele 65% synes, det er meget vigtigt eller
vigtigt, at vi har museer i Danmark. Dog er museerne i
mindre grad relevante for den enkelte ikke-bruger. Det

Billedet af den typiske museumsbruger er
uændret

Ser vi nærmere på de museumsbrugere, der bor i Dan-
mark, viser undersøgelsen fra 2018 et uændret billede af

den typiske bruger set i forhold til 2017. Det er særligt
kvinder samt borgere fra 50 år og opefter, der bruger

museerne. De højtuddannede, er også fortsat overre-
præsenterede på museerne, mens borgere med en kort

uddannelsesbaggrund er underrepræsenterede.
Undersøgelsen cementerer også, at et museumsbesøg

indgår i en social sammenhæng. Ligesom i 2017 kom-
mer 92% af brugerne sammen med andre, mens kun 8%

besøger et museum alene.

Flest turister fra Tyskland, USA og Storbritan-
nien på museerne

Hvor andelen af internationale turister toppede med
30% i 2017, er andelen 27% i 2018, hvilket ikke er en

signifkant udvikling. Sammensætningen af internation-
ale turister blandt museumsbrugerne ligner i store træk

fordelingen i 2017 – den største andel kommer fra Tys-
kland, USA og Storbritannien. Af de 27% af brugerne,

der har bopæl i udlandet, er 21% fra Europa, og de
resterende 6% fra andre steder i verden.
Brugere med bopæl i udlandet har en anderledes profl
end brugere fra Danmark. De er generelt yngre og har et
højere uddannelsesniveau end de danske brugere. Også
blandt de internationale brugere er der fere kvinder end
mænd, omend forskellen er mindre udtalt end blandt de
brugere, der bor i Danmark.
Høj vurdering af museumsoplevelsen blandt
brugerne
Brugerne vurderer museumsoplevelsen særdeles positivt.

På en skala fra 1 til 10 vurderer brugerne samlet set mu-
seumsoplevelsen til 8,6, hvilket er på niveau med 2017.

Dertil er 63% af brugerne ambassadører, der vil anbefale
museet til venner og familie. Jo ældre brugerne er, desto
mere positivt vurderer de museerne. Ligeledes vurderer
kvinder museerne mere positivt end mænd, ligesom

Nærværende publikation præsenterer resultaterne af
brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte
museer for 2017. Brugerundersøgelsen for 2017 er
gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen med Rambøll og
Seismonaut som operatører.
Brugerundersøgelsen er blevet gennemført siden 2009 og giver viden om, hvem museernes
brugere er, hvordan de bruger museerne, samt deres vurdering af museerne. Dertil er der i

forbindelse med årets brugerundersøgelse gennemført en særskilt undersøgelse af ikke-bru-
gere af museer.

Foruden årsrapporten med de samlede resultater har hvert deltagende museum modtaget
en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution eller det undersøgte
besøgssted. Museerne har hele tiden adgang til deres resultater digitalt. Det gør det muligt
for museerne at sammenligne sig med andre museers resultater og identifcere områder,
hvor de kan lære af andre museers praksis.
Foruden museer er denne undersøgelse henvendt til politiske beslutningstagere,
embedsværket, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt borgere og journalister.
Læsevejledning
Rapporten er disponeret, så den kan læses i sin helhed og selektivt – afhængigt af hvilke
resultater der har særlig interesse.
Kapitel 2 sammenfatter undersøgelsens hovedresultater.
Kapitel 3 giver en karakteristik af danske og internationale brugere af museer.
Kapitel 4 viser danske og internationale brugeres vurdering af museumsoplevelsen.
Kapitel 5 undersøger brugernes motivation og læringsadfærd på museer.
Kapitel 6 behandler ikke-brugere af museer, herunder deres oplevelse af museer
samt barrierer og muligheder i forhold til brug af museer.
Kapitel 7 beskriver brugerundersøgelsens og ikke-brugerundersøgelsens metode
og datagrundlag.
Bilag
Oversigt over de deltagende museer og besøgssteder
Spørgeskema.

vidner om, at museerne har en stærk legitimitet i sam-
fundet, mens relevansen er mindre udtalt for ikke-bru-
gerne. Det gælder ikke mindst for de kortuddannede

ikke-brugere.
Til trods for ikke-brugernes sjældne brug af de danske
museer har de grundlæggende en positiv opfattelse
af museer, der særligt beskrives med ord som lærerigt
og spændende. Barriererne for brug af museer er, at
ikke-brugerne prioriterer andre oplevelser, at det er for
dyrt, og at de ikke har nogen at gå på museum med. For
de kortuddannede er det dertil en barriere, at de ikke har

erfaring med museumsbesøg, og at de har et ringe kend-
skab til det varierede museumsudbud, som fndes i dag.

Hvis ikke-brugerne skal gå på museum oftere, må
museerne beskæftige sig med temaer, som interesserer

ikke-brugerne, og gøre besøget mere relaterbart og san-
seligt. Ikke-brugerne interesserer sig i deres fritid for især

TV og flm samt sport, men også for emner som bøger,
musik, hus og have samt mad. Det er dermed nogle af
de temaer, museerne kan tappe ind i for at udbrede deres
appel.