De kvalitative interviews bekræfter, at der også blandt Specielt bevaringen af dansk kulturarv for de næste ge-
kortuddannede ikke-brugere er opbakning til de danske nerationer påpeges som vigtig. For ikke-brugerne er det

museer. Interviewpersonerne peger alle på, at museer er en del af skolegangen at besøge museer og på den måde
vigtige for Danmark, på trods af at interviewpersonerne i lære om historie og det danske samfund, men museerne
begrænset omfang bruger museerne. spiller ikke en vigtig rolle i ikke-brugernes voksenliv.
Specielt kunstmuseerne opleves ikke som relevante. “Museer er vildt vigtige. Når der bliver skåret i dem, så
tænker jeg både på Churchill og ham den konservative “Museer er lidt kedelige; enten er det kunst, som ikke
politiker, som sagde, at det første, man skærer på, som siger mig noget, eller man får noget viden, som man
regel er kulturmidlerne. Men det burde være det sidste. enten allerede har, eller der ikke er nogen grund til, at
Der var en journalist, der spurgte Churchill under 2. man får.”
Verdenskrig, hvorfor han ikke skar i kulturmidler, hvortil – Mand, 34 år, gymnasial uddannelse, Københavns Churchill svarede: ‘Hvad slås vi så for, unge mand?’. Det Kommune.
er så vigtigt!”
“Jeg kan ikke lide at føle mig lukket inde. Og den der – Mand, 67 år, erhvervsfaglig uddannelse, Odense forventning om, at man skal mene noget om alt. Jeg Kommune. har været på Kronborg med ham nede i kælderen. Der
De kortuddannede ikke-brugeres begrundelser for, tænkte jeg: ‘Gab’. Det har bare altid været sådan. Lige fra
hvorfor museer spiller en vigtig rolle, varierer, men kan folkeskolen indtil nu, hvor jeg snart er 60. Det siger mig
grupperes i tre tematikker: Museumsbesøg er en vigtig ikke en skid!”

del af ens skolegang, museerne bevarer dansk kulturarv – Kvinde, 59 år, kort videregående uddannelse, Halsnæs til fremtidige generationer, og museer skaber stor værdi Kommune. og gavn for andre borgere. Overordnet set oplever ik-
ke-brugerne, at museer er værdiskabende, men at de ikke

er målrettet dem.
“Selvfølgelig er museer vigtige! Det er vores historie, og
det skal man have mulighed for at komme ind og se,
hvis det interesserer én. Det ville være helt forkert, hvis
de ikke var der.”

– Kvinde, 37 år, erhvervsfaglig uddannelse, Ishøj Kom-
mune.

museerne i meget høj grad eller i høj grad er relevante
for 23% af de kortuddannede, gælder det for 32% af de
højtuddannede ikke-brugere.
Yderligere er museer i højere grad relevante for kvinder
end for mænd. Mens 31% af de kvindelige ikke-brugere

i meget høj grad eller i høj grad synes, at de danske mu-
seer er relevante, er andelen for de mandlige ikke-bruge-
re 23%.

Ikke-brugernes oplevelse af museer

For at forstå, hvorfor museerne ikke opleves som rele-
vante af ikke-brugerne, er det værd at se nærmere på

ikke-brugernes opfattelse af museer.
De ord, som ikke-brugerne mener, beskriver et museum

bedst, er ordene lærerigt, spændende og kedelig. Deri-
mod opfattes museerne ikke som hverken ekskluderende,

uvedkommende, krævende eller et sted, der får en til at
føle sig dum. Til trods for at museerne ikke opfattes som
værende relevante af ikke-brugerne, er deres overordnede
billede af museer altså overvejende positivt.
De kortuddannede ikke-brugeres opfattelse af museer
ligger de feste steder tæt op ad tilkendegivelserne blandt
alle ikke-brugere. Dog fnder de kortuddannede i mindre
grad, at et museum er lærerigt.

I forhold til alder er der lidt fere under 50 år, nemlig
68%, som ikke har været på museum i mere end 2 år.
Den mest markante forskel mellem de to grupper er
sammenhængen mellem uddannelsesniveau og seneste
museumsbesøg. Blandt dem, der har været på museum
for 1-2 år siden, har 52% en kortere uddannelse, mens
det gælder for 66% af dem, der har været på museum for
mere end 2 år siden. Uddannelsesniveauet falder dermed
Figur 6.7: Frekvens for seneste museumsbesøg med hyppigheden for seneste museumsbesøg.

Opbakning til museer
Ikke-brugerne synes, det er vigtigt, at vi har museer i
Danmark, selvom de ikke selv benytter dem særlig ofte.
26% mener i meget høj grad, at det er vigtigt, mens
39% mener det i høj grad. Desuden er der ganske få,
som i mindre grad eller slet ikke synes, det er vigtigt, at

vi har museer i Danmark. Det vidner om en bred opbak-
ning til museerne, og at museer er institutioner med stor

legitimitet.

Opbakningen til museer er lavere blandt kortuddannede

end højtuddannede ikke-brugere. 59% af de kortuddan-
nede ikke-brugere erklærer sig meget enige eller enige i,

at det er vigtigt, vi har museer i Danmark, hvilket gælder
for 74% af de højtuddannede.
Til trods for opbakningen til museerne er de danske
museer mindre relevante for ikke-brugerne. For 27%
af ikke-brugerne er museer i meget høj grad eller i høj
grad relevante, mens de for 43% kun i nogen grad er
relevante.

De danske museer er i mindre grad relevante for kort-
uddannede end for højtuddannede ikke-brugere. Hvor

Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og
brug af museer, idet ikke-brugere af museer har et lavere
uddannelsesniveau end brugerne. 60% af ikke-brugerne
har en kortere uddannelse bag sig, mens det tilsvarende

Ikke-brugere af museer er bosat nogenlunde som
befolkningen i øvrigt, og der er dermed ikke afgørende
Figur 6.6: Ikke-brugere fordelt på regioner geografske udsving i, hvem der ikke bruger museer.

To grupper af ikke-brugere
Ud over ikke-brugernes demografske baggrund kan
ikke-brugerne inddeles efter, hvornår de senest har været
på et dansk museum. Det er interessant, fordi der er en
række forskelle mellem ikke-brugere, der har været på
museum for 1-2 år siden, og ikke-brugere, der ikke har
været på museum i mere end 2 år. De, der har været på

museum for 1-2 år siden, er grundlæggende mere positi-
ve i deres vurdering af museer. Det indikerer, at museer-
ne har lettere ved at tiltrække den gruppe af ikke-bruge-
re, der har været på museum for 1-2 år siden.

Blandt dem, der har været på museum for 1-2 år siden,
ligger kønsfordelingen tæt på gennemsnittet for alle

ikke-brugere. Blandt dem, der ikke har brugt et muse-
um i mere end 2 år, er der en større andel af mænd end

kvinder.

4. Set i forhold til den danske befolkning ser det umiddelbart ud til, at både brugere (i brugerundersøgelsen) og ikke-brugere (i panelundersøgel-
sen) har et højere uddannelsesniveau. Det vurderes, at ikke-brugernes relativt høje uddannelsesniveau i sammenligning med den danske befolkning

til dels kan tilskrives en overrapportering af det faktiske uddannelsesniveau, dels en mindre reel underrepræsentation af personer med grundskole/
gymnasial uddannelse som højeste uddannelse.

Ikke-brugernes baggrund
I det følgende opridses ikke-brugernes demografiske
baggrund, herunder køn, alder, uddannelse og geografisk
fordeling.
Tabellerne i dette afsnit er baseret på tre forskellige
kilder. Ikke-brugerne refererer til panelundersøgelsen,

mens data for brugerne kommer fra den nationale bru-
gerundersøgelse. Data vedrørende den danske befolkning

stammer fra Danmarks Statistik2
.

Hvor det blandt brugerne især er kvinderne, der går på
museum, er der en mere ligelig fordeling af mænd og
kvinder blandt ikke-brugerne. 53% af ikke-brugerne er

mænd, og 47% kvinder3 Figur 6.3: Ikke-brugere fordelt på køn .

Der findes ikke-brugere af museer i alle aldersgrupper,
men der er en overvægt af ikke-brugere i aldersgruppen
30-49 år. Denne aldersgruppe har typisk mindre tid til

at gå på museum, fordi de både er aktive på arbejdsmar-
kedet og i større udstrækning har hjemmeboende børn,

hvilket gælder for 50% af de 30-49-årige. Omvendt
er der flere i aldersgruppen 50+, som går på museum.
Derfor er aldersgruppen underrepræsenteret blandt

Figur 6.4: Ikke-brugere fordelt på alder ikke-brugerne.