De kvalitative interviews bekræfter, at der også blandt Specielt bevaringen af dansk kulturarv for de næste ge-
kortuddannede ikke-brugere er opbakning til de danske nerationer påpeges som vigtig. For ikke-brugerne er det

museer. Interviewpersonerne peger alle på, at museer er en del af skolegangen at besøge museer og på den måde
vigtige for Danmark, på trods af at interviewpersonerne i lære om historie og det danske samfund, men museerne
begrænset omfang bruger museerne. spiller ikke en vigtig rolle i ikke-brugernes voksenliv.
Specielt kunstmuseerne opleves ikke som relevante. “Museer er vildt vigtige. Når der bliver skåret i dem, så
tænker jeg både på Churchill og ham den konservative “Museer er lidt kedelige; enten er det kunst, som ikke
politiker, som sagde, at det første, man skærer på, som siger mig noget, eller man får noget viden, som man
regel er kulturmidlerne. Men det burde være det sidste. enten allerede har, eller der ikke er nogen grund til, at
Der var en journalist, der spurgte Churchill under 2. man får.”
Verdenskrig, hvorfor han ikke skar i kulturmidler, hvortil – Mand, 34 år, gymnasial uddannelse, Københavns Churchill svarede: ‘Hvad slås vi så for, unge mand?’. Det Kommune.
er så vigtigt!”
“Jeg kan ikke lide at føle mig lukket inde. Og den der – Mand, 67 år, erhvervsfaglig uddannelse, Odense forventning om, at man skal mene noget om alt. Jeg Kommune. har været på Kronborg med ham nede i kælderen. Der
De kortuddannede ikke-brugeres begrundelser for, tænkte jeg: ‘Gab’. Det har bare altid været sådan. Lige fra
hvorfor museer spiller en vigtig rolle, varierer, men kan folkeskolen indtil nu, hvor jeg snart er 60. Det siger mig
grupperes i tre tematikker: Museumsbesøg er en vigtig ikke en skid!”

del af ens skolegang, museerne bevarer dansk kulturarv – Kvinde, 59 år, kort videregående uddannelse, Halsnæs til fremtidige generationer, og museer skaber stor værdi Kommune. og gavn for andre borgere. Overordnet set oplever ik-
ke-brugerne, at museer er værdiskabende, men at de ikke

er målrettet dem.
“Selvfølgelig er museer vigtige! Det er vores historie, og
det skal man have mulighed for at komme ind og se,
hvis det interesserer én. Det ville være helt forkert, hvis
de ikke var der.”

– Kvinde, 37 år, erhvervsfaglig uddannelse, Ishøj Kom-
mune.

museerne i meget høj grad eller i høj grad er relevante
for 23% af de kortuddannede, gælder det for 32% af de
højtuddannede ikke-brugere.
Yderligere er museer i højere grad relevante for kvinder
end for mænd. Mens 31% af de kvindelige ikke-brugere

i meget høj grad eller i høj grad synes, at de danske mu-
seer er relevante, er andelen for de mandlige ikke-bruge-
re 23%.

Ikke-brugernes oplevelse af museer

For at forstå, hvorfor museerne ikke opleves som rele-
vante af ikke-brugerne, er det værd at se nærmere på

ikke-brugernes opfattelse af museer.
De ord, som ikke-brugerne mener, beskriver et museum

bedst, er ordene lærerigt, spændende og kedelig. Deri-
mod opfattes museerne ikke som hverken ekskluderende,

uvedkommende, krævende eller et sted, der får en til at
føle sig dum. Til trods for at museerne ikke opfattes som
værende relevante af ikke-brugerne, er deres overordnede
billede af museer altså overvejende positivt.
De kortuddannede ikke-brugeres opfattelse af museer
ligger de feste steder tæt op ad tilkendegivelserne blandt
alle ikke-brugere. Dog fnder de kortuddannede i mindre
grad, at et museum er lærerigt.

I forhold til alder er der lidt fere under 50 år, nemlig
68%, som ikke har været på museum i mere end 2 år.
Den mest markante forskel mellem de to grupper er
sammenhængen mellem uddannelsesniveau og seneste
museumsbesøg. Blandt dem, der har været på museum
for 1-2 år siden, har 52% en kortere uddannelse, mens
det gælder for 66% af dem, der har været på museum for
mere end 2 år siden. Uddannelsesniveauet falder dermed
Figur 6.7: Frekvens for seneste museumsbesøg med hyppigheden for seneste museumsbesøg.

Opbakning til museer
Ikke-brugerne synes, det er vigtigt, at vi har museer i
Danmark, selvom de ikke selv benytter dem særlig ofte.
26% mener i meget høj grad, at det er vigtigt, mens
39% mener det i høj grad. Desuden er der ganske få,
som i mindre grad eller slet ikke synes, det er vigtigt, at

vi har museer i Danmark. Det vidner om en bred opbak-
ning til museerne, og at museer er institutioner med stor

legitimitet.

Opbakningen til museer er lavere blandt kortuddannede

end højtuddannede ikke-brugere. 59% af de kortuddan-
nede ikke-brugere erklærer sig meget enige eller enige i,

at det er vigtigt, vi har museer i Danmark, hvilket gælder
for 74% af de højtuddannede.
Til trods for opbakningen til museerne er de danske
museer mindre relevante for ikke-brugerne. For 27%
af ikke-brugerne er museer i meget høj grad eller i høj
grad relevante, mens de for 43% kun i nogen grad er
relevante.

De danske museer er i mindre grad relevante for kort-
uddannede end for højtuddannede ikke-brugere. Hvor

Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og
brug af museer, idet ikke-brugere af museer har et lavere
uddannelsesniveau end brugerne. 60% af ikke-brugerne
har en kortere uddannelse bag sig, mens det tilsvarende

Ikke-brugere af museer er bosat nogenlunde som
befolkningen i øvrigt, og der er dermed ikke afgørende
Figur 6.6: Ikke-brugere fordelt på regioner geografske udsving i, hvem der ikke bruger museer.

To grupper af ikke-brugere
Ud over ikke-brugernes demografske baggrund kan
ikke-brugerne inddeles efter, hvornår de senest har været
på et dansk museum. Det er interessant, fordi der er en
række forskelle mellem ikke-brugere, der har været på
museum for 1-2 år siden, og ikke-brugere, der ikke har
været på museum i mere end 2 år. De, der har været på

museum for 1-2 år siden, er grundlæggende mere positi-
ve i deres vurdering af museer. Det indikerer, at museer-
ne har lettere ved at tiltrække den gruppe af ikke-bruge-
re, der har været på museum for 1-2 år siden.

Blandt dem, der har været på museum for 1-2 år siden,
ligger kønsfordelingen tæt på gennemsnittet for alle

ikke-brugere. Blandt dem, der ikke har brugt et muse-
um i mere end 2 år, er der en større andel af mænd end

kvinder.

4. Set i forhold til den danske befolkning ser det umiddelbart ud til, at både brugere (i brugerundersøgelsen) og ikke-brugere (i panelundersøgel-
sen) har et højere uddannelsesniveau. Det vurderes, at ikke-brugernes relativt høje uddannelsesniveau i sammenligning med den danske befolkning

til dels kan tilskrives en overrapportering af det faktiske uddannelsesniveau, dels en mindre reel underrepræsentation af personer med grundskole/
gymnasial uddannelse som højeste uddannelse.

Ikke-brugernes baggrund
I det følgende opridses ikke-brugernes demografiske
baggrund, herunder køn, alder, uddannelse og geografisk
fordeling.
Tabellerne i dette afsnit er baseret på tre forskellige
kilder. Ikke-brugerne refererer til panelundersøgelsen,

mens data for brugerne kommer fra den nationale bru-
gerundersøgelse. Data vedrørende den danske befolkning

stammer fra Danmarks Statistik2
.

Hvor det blandt brugerne især er kvinderne, der går på
museum, er der en mere ligelig fordeling af mænd og
kvinder blandt ikke-brugerne. 53% af ikke-brugerne er

mænd, og 47% kvinder3 Figur 6.3: Ikke-brugere fordelt på køn .

Der findes ikke-brugere af museer i alle aldersgrupper,
men der er en overvægt af ikke-brugere i aldersgruppen
30-49 år. Denne aldersgruppe har typisk mindre tid til

at gå på museum, fordi de både er aktive på arbejdsmar-
kedet og i større udstrækning har hjemmeboende børn,

hvilket gælder for 50% af de 30-49-årige. Omvendt
er der flere i aldersgruppen 50+, som går på museum.
Derfor er aldersgruppen underrepræsenteret blandt

Figur 6.4: Ikke-brugere fordelt på alder ikke-brugerne.

Som nævnt ovenover har Atami sushi næsten kun fokuseret på linkbuilding (intern &
ekstern). Det vil vi gerne lave om så deres SEO bliver rigtig stærk. Så det bliver mere
professionelt og så de kommer længere oppe på googles søgemaskine – så de kan vækste
deres salg af sushi.

Derfor har vi udtænkt en strategi for search engine optimization for Atami sushi vi har valgt
at fokusere på 5 punkter:

1) SEO basics
2) Keyword search
3) Technical SEO
4) On-page & Content
5) Off-page SEO
De 5 punkter er taget ud fra vores SEO checkliste som kan ses nede ved bilag.

Vi starter med SEO basics, hvor vi kigger på de mest basale ting altså vi starter med at sætte
google analytics op så vi kan få noget data til fx målgruppeanalyse og til at se hvor længe
folk bliver på vores hjemmeside (bounce rate). Det er vigtigt med data da det kan bruges til at
omlægge strategier og se hvordan folk opholder sig på hjemmesiden. Derudover er det også
her man opsætter sine plugins fx SEO plugin og andre nødvendige plugins. Man kan også
lave et sitemap der kan fører til at bounce raten på siden stiger så man sørger for kunderne
bliver på hjemmesiden i længere tid.

Det næste vi fokuserer på er vores keywords – det er vigtigt at man bruger nøgleordene rigtigt
så google læser præcis din hjemmesides ord først hvilket kan være med til at optimere ens
SEO rigtigt meget. Indenfor vores keywords har vi fokuseret på at lave en “long tail
keyword” udover vores søgeord – da de fleste sushi restauranter nok laver den samme form
for SEO da de sælger det samme. Så vi vil ændre vores søgeord en lille smule i stedet for det
fx bare hedder “sushi i vejle”. Derudover har vi valgt at fokuserer på at vores søgeord skal
være de rigtige sidder på vores hjemmeside fx H1 og H2 det er nemlig sådan at google læser
først H1 og H2 på hjemmesiderne. Vi har også fået vores søgeord til at gå igen.

Det vil sige man skal tages kundens briller på og tænke som kunden, for at kunne
have en forståelse for hvad der vil fungere. Det er først vigtigt at kende sin kunder, og for
Atami Sushi er det en bred kundekreds. Det er det på grund af at det er alle som der kan lide
sushi, som er deres potentielle kunde. Herunder er der mange aldersgrupper, nationaliteter,
kulturer, interesser og meget mere som spiller en rolle. Det kan både være en fordel og
ulempe for Atami Sushi. Ulempen er at det er så bredt en målgruppe der skal inddeles i flere
små grupper, og dermed skal der laves content til hver især. Dette vil kræve mere ressourcer
og tid for Atami Sushi. Fordelen er at de altid vil have noget content, og muligheden for at
ramme en del af deres kunder med deres content. Atami Sushi vil derfor altid have aktivitet
på deres SoMe platforme.
Det første som er hele fundamentet for at kunne optimere deres SoMe er at have en god
strategi. Der skal derfor laves en liste med alle kundetyper og interessere der kan være,
dermed har virksomheden et nemt og klar overblik over hvem deres kunder er. Dernæst skal
Atami Sushi have en content kalender, hvor der er lagt en plan for de kommende uger og
måneder. Dette kræver tid og ressourcer, men det nødvendigt for at have en god SoMe
strategi som fungere. I content kalenderen skal deres skrives hvornår opslagene skal ud, det
vil sige dato og tid. Der skal vælges dage hvor alt dataet bliver analyseret, for at se hvad der
fungere/ikke fungere. At analysere data, er vigtigt for at kunne optimere deres SoMe.
Eksempelvis kan man hurtigt finde ud af hvilket tidspunkt på dagen det er bedst at lægge et
opslag/story ud. Content kalenderen skal også inkludere møder, med eksempelvis er
MoonStar. MoonStar er et webbureau, som står for Atami Sushis SoMe. Dog er det relativt
nyt samarbejde, og jeg vil senere komme ind på et opslag jeg har lavet i MoonStar for at
optimere deres SoMe.
Det er vigtigt for Atami Sushi at følge med i hvad der sker på deres platforme, og dermed er
det vigtigt med en masse mødere med den valgte webbureau, for at have en forståelse for
hvad der fungere. Atami Sushi skal derfor være bevidste, om at det vil kræve flere ressourcer
for MoonStar, for at de vil kunne udfører denne strategi.
Det vigtigste ved optimeringen af SoMe er selvfølgelig selve opslagene, det vil sige
contenten. Den strategi der anbefales for Atami Sushi, er creative content. Et eksempel på
noget jeg har lavet i samarbejde med min praktikvirksomhed MoonStar, kan ses i bilag. Dette
er et eksempel på creative content, hvor der er lavet en konkurrence til kunderne og det
rammer i denne sammenhæng alle kunder.

Atami Sushi er gældene på facebook og instagram, dette har de været i meget lang tid cirka
siden 2017. De lægger i posts regelmæssigt, men i stedet kan det variere meget hvor længe
der går før der kommet et nyt post. Derudover har Atami Sushi’s posts være meget
produktorienteret. Det vil sige at de på deres posts har fokuseret på at vise deres produkt
frem, og i denne sammenhæng er deres produkt deres Sushi. Deres strategi har været med
vægt på at sælge, og det fører dermed til at man liker opslagene nogle par gange, men stopper
efterfølgende fordi det er det samme. Dette ser man også på deres likes som er ret lave, og der
er nærmest ingen kommentare til opslagene. Ind imellem har de fået lavet opslag til
højtider/sæsoner, hvor det ikke har været så produkt/salgsorienteret. I de opslag/posts kan det
ses, at interessen er større, og at aktiviteten hos kunderne dermed er steget. Dog er denne
strategi ikke noget Atami Sushi har kunne fortsætte med, da der ikke altid er en højtid de har
kunne køre på.

SEO
Atami sushi arbejder ikke meget med SEO udover der er lavet lidt linkbuilding inde på siden
– altså internt linkbuilding. Derudover er der nogle blog systemer hvor der igen er meget
linkbuilding denne gang ekstern linkbuilding. Altså alt i alt blir der for det meste arbejdet
med linkbuilding udelukkende. Man kan dog sige at det er gået rimelig godt med deres SEO
alligevel, da de er placeret acceptabelt på google forhold til der kun er lavet linkbuilding.
Man skal selvfølgelig også tage i betragtning af at der bliver søgt geografisk, når jeg siger de
er placeret acceptabelt i forhold til google søgemaskine. Altså fx “sushi vejle” skal der søges
før de er placeret acceptabelt. De fleste der bestiller sushi søger nok også geografisk da man
ikke bestiller sushi fra en anden by. Men målet er stadig at få Atami sushi frem på google så
de bliver en anerkendt kæde, da de har planer om at åbne flere butikker rundt omkring i
landet – Atami sushis langsigtede plan er at blive en kæmpe sushi kæde i hele Danmark.

Løsningsforslag & Strategi
SoMe
Som nævnt ovenover har Atami Sushi kørt en produkt- og salgsorienteret SoMe strategi, som
ikke har fungeret godt. Denne fejl bliver lavet af mange virksomheder, da de gerne vil vise
hvad de tilbyder og gerne vil have mere salg, som giver mere omsætning.

I den første måned arbejde jeg med 1-2 virksomheder om ugen, men
længere fremme ændrede det sig. Før jeg vidste det arbejdede 2-3 virksomheder om ugen, og
nu i enden af mit praktikforløb kan jeg mere end det også. Dog er det ikke fordi jeg
færdiggøre alt på en uge, men jeg kan bevare overblikket og gøre klar til nye opgaver m.m.
Dette har været noget af det sværeste, da jeg i starten godt kunne føle jeg var langsom og ikke
gjorde tingene hurtigt nok. Jeg skulle så også vænne mig til en arbejdsuge på 37 timer, som
jeg ikke er vant til fra før. Så den første måned kan jeg kalde det en tilvænningsperiode, hvor
jeg fik mig selv vænnet til det nye miljø, både psykisk og fysisk. Jeg føler mig nu klar til
arbejdslivet, og føler jeg kan klare det. Jeg er derfor meget glad for at få mulighed, for en 3
måneders praktikforløb. Det er noget som har hjulpet en del på, hvordan jeg fremover
kommer til at arbejde m.m.

Personlig konklusion
Som en lille afrunding på den personlige del, vil jeg konkluderer at jeg har lært en hel masse.
Det har virkelig været et spændende forløb hos Moonstar Webdesign. Jeg har lært at arbejde
med mine kompetencer fra studiet i praksis. Det har været perfekt at prøve det i praksis.
Udover det har jeg lært en masse nyt hos Moonstar Webdesign af Kasim Kara. Jeg har blandt
andet fundet ud af hvordan det er at arbejde ca. 37 timer om ugen, jeg har fået en
fornemmelse af hvordan det er at komme ud på arbejdsmarked indenfor mit fag. Det har
været rigtig godt og få prøvet mine kompetencer i praksis. Jeg har lært en masse nyt omkring
hjemmesider og webshops inden for WordPress. Jeg har også lært en masse nyt omkring
SoMe både paid og organic SoMe. Jeg har også lært en masse omkring SEO og om hvordan
det fungerer ude i en virksomhed. Udover det har jeg lært en masse omkring arbejdslivet og
hvordan det fungerer. Jeg har også lært hvordan det er at arbejde med direkte salg.
Alt i alt vil jeg konkluderer at det har været rigtig spændende og lærerigt for mig. Jeg har
virkelig udviklet mig meget fra starten af praktikperioden til slut.

Strategier
En anden ting som har været mit mål er at lægge strategier. Formålet bag mit mål er, at jeg
gerne ville kunne lægge strategier for mit arbejde. Det er svært at kunne lærer dette uden, at
reelt at arbejde med faget. Jeg har derfor følt mig svagt på dette punkt, og har gerne ville
styrke det. Når man laver en kampagne, eller får ansvaret for en virksomhed digital
markedsføringen, så er hele fundamentet strategien man lægger. En god strategi afgør alt,
uden en strategi er man på glatis med de kampagner man laver. I starten kunne jeg ikke helt
selv finde ud af, hvordan man laver en god strategi og hvad det egentlig er helt præcis. Dog
fik jeg en masse hjælp til at kunne forstå hele tanken bag det. Og jo flere opgaver jeg fik, så
fik jeg selv en ide om hvordan strategien skulle være. Det skete ikke hurtigt, for det var først
efter jeg fik arbejdet med nogle virksomheder og lavet nogle kampagner m.m. for dem, at jeg
begyndte at have forståelsen for det. Jeg har forstået nødvendigheden for en content
kalender/kampagnekalender/kalender. Dette er et værktøj som jeg bruger til at lægge mine
strategier, og bevare overblikket over det hele. Det handler nemlig ikke kun om at lave
content, hjemmeside, SEO m.m. Men det handler om hele forløbet. For man skal løbende
indsamle data, og vurdere de opgaver man laver. Således kan man hurtigt ændre småting, som
så gør at strategien bliver optimeret hyppigt. Dette tog mig tid at sætte mig ind i, da der er en
masse at forholde sig til. Jeg er nu virkelig langt på dette punkt, og vil kunne nemt lægge
strategier for virksomheder.
Personlig udvikling
Jeg vil nu som det sidste vurdere min personlige udvikling gennem hele praktikforløbet, og
reflektere over forløbet. Udover at rykke mig enormt på det faglige, så har praktikforløbet
rykket på en masse andre ting også. I starten af praktikken var jeg mere tilbageholdende, og
kunne ikke have så mange bolde i luften. Jo længere frem i praktikken jeg kom, så rykkede
jeg mig en del på disse punkter. Jeg føler mig sikker i det arbejde jeg laver, og er ikke bange
for at komme med min mening og ideer. Dette er noget jeg er meget glad for, da
selvsikkerhed og egen mening er vigtigt at have som en kompetence. Dette går selvfølgelig i
hånd med, at jeg er blevet bedre til det faglige.