Brugere, der bor i udlandet
Brugere med bopæl i udlandet har en anden profl end
brugere, der bor i Danmark. Internationale turister
udgør samlet set 27% af brugerne på de danske museer.

Det er lidt lavere end i 2017, hvor andelen af internatio-
nale turister var 30%. Faldet er dog ikke betydeligt.

Sammensætningen af internationale turister blandt
museumsbrugerne ligner i store træk fordelingen i 2017.
Ud af alle museumsbrugere kommer 5% fra Tyskland
efterfulgt af USA med 4% og Storbritannien med 3%.
Dertil tegner Sverige og Norge sig for henholdsvis 2% og
1%. Samlet set kommer 21% af brugerne fra Europa, og
de resterende 6% altså fra andre steder i verden.

Køn
Figur 3.6 viser kønsfordelingen blandt brugere med
bopæl i udlandet.
Der er en overvægt af kvinder blandt brugere, der bor i
udlandet, idet 55% er kvinder, og 45% er mænd. Over-
vægten er dog mindre udtalt end blandt brugere med
bopæl i Danmark, hvor fordelingen er 62% kvinder og
38% mænd.
Den højeste andel af kvinder fndes på kunstmuseerne
med en fordeling på 58% kvinder og 42% mænd. På de
naturhistoriske museer er der med 48% mænd og 52%
kvinder den laveste andel kvinder.

Kapitlet er opdelt i brugere med bopæl i Danmark og
brugere med bopæl i udlandet, der udgør henholdsvis
73% og 27% af brugerne på de statslige og statsaner-
kendte museer.
Brugere, der bor i Danmark

Figur 3.1 viser kønsfordelingen blandt brugerne sam-
menlignet med Danmarks befolkning. Samtidig viser
den brugernes fordeling på køn for de tre museumskate-
gorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie.

Kvinderne er overrepræsenteret på museerne: 62% af
brugerne er kvinder, mens 38% er mænd. Fordelingen i
den danske befolkning er 51% kvinder og 49% mænd.
På kunstmuseerne udgør kvinderne 66% af brugerne,
hvilket er højere end for de øvrige to museumskategorier.

Figur 3.2 viser brugere med bopæl i Danmark fordelt på
alder og opdelt på de tre museumskategorier.
Der er en overrepræsentation af brugere i alderen 50+ i
forhold til denne aldersgruppes andel af befolkningen,
idet 55% af brugerne på museerne er i aldersgruppen
50+, mens de udgør 46% af den danske befolkning.
Derimod er der færre unge under 30 år på museerne.
Unge mellem 14 og 29 år udgør 17% af brugerne, mens
de udgør 24% af den danske befolkning.

Kunstmuseer har de ældste brugere, idet 64% er 50 år
eller derover, hvilket tilsvarende gælder for 54% af bru-
gerne på de kulturhistoriske museer. De naturhistoriske
museer har færrest ældre brugere, idet blot 27% er over
50 år.

Alligevel er der blandt ikke-brugerne en bred opbakning
til museer. Hele 65% synes, det er meget vigtigt eller
vigtigt, at vi har museer i Danmark. Dog er museerne i
mindre grad relevante for den enkelte ikke-bruger. Det

vidner om, at museerne har en stærk legitimitet i sam-
fundet, mens relevansen er mindre udtalt for ikke-bru-
gerne. Det gælder ikke mindst for de kortuddannede

ikke-brugere.
Til trods for ikke-brugernes sjældne brug af de danske
museer har de grundlæggende en positiv opfattelse
af museer, der særligt beskrives med ord som lærerigt
og spændende. Barriererne for brug af museer er, at
ikke-brugerne prioriterer andre oplevelser, at det er for
dyrt, og at de ikke har nogen at gå på museum med. For
de kortuddannede er det dertil en barriere, at de ikke har
erfaring med museumsbesøg, og at de har et ringe kend-
skab til det varierede museumsudbud, som fndes i dag.

Hvis ikke-brugerne skal gå på museum oftere, må
museerne beskæftige sig med temaer, som interesserer
ikke-brugerne, og gøre besøget mere relaterbart og san-
seligt. Ikke-brugerne interesserer sig i deres fritid for især

TV og flm samt sport, men også for emner som bøger,
musik, hus og have samt mad. Det er dermed nogle af
de temaer, museerne kan tappe ind i for at udbrede deres
appel.

De af museets kerneydelser, brugerne vurderer højest,

er – ligesom i 2017 – medarbejdernes venlighed og imø-
dekommenhed efterfulgt af atmosfæren. De områder,
brugerne vurderer lavest – og dermed er mindst tilfredse
med – er muligheden for at deltage aktivt, formidling via
brug af digitale medier samt brugeroplevelsen for børn.
Udstillingerne vurderes til 8,6 og er ubetinget den af
museets kerneydelser, som har størst betydning for bru-
gernes vurdering af den samlede museumsoplevelse. Det

vil sige, at jo højere brugerne har vurderet udstillingerne,
desto højere er brugernes samlede vurdering af besøget.
Samme tendens var gældende i 2017.
Museer er vigtige, men mindre relevante for
ikke-brugere
Brugerundersøgelsen sætter i år også fokus på museers
ikke-brugere. De er i denne sammenhæng defneret som
danskere, som ikke har været på et dansk museum de se-
neste 12 måneder eller mere. Ikke-brugerundersøgelsen
indeholder en dybdegående analyse af kortuddannede
ikke-brugeres brug og oplevelse af museer. Temaet om
ikke-brugere er relevant, fordi det giver et indblik i en
gruppe, der ikke (normalt) bruger museer, og hvad mu-
seerne skal være opmærksomme på, hvis de vil inkludere

dem som deres brugere.
50% af danskerne har ikke været på museum det seneste
år og betegnes dermed som ikke-brugere. Der er en
nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt
ikke-brugerne. Der er ikke markante geografske udsving
set i forhold til befolkningen generelt. Derimod er der en
stærk sammenhæng mellem uddannelse og brug af muse-
er. 60% af ikke-brugerne har en kort uddannelse bag sig

i form af enten grundskolen eller en gymnasial, erhvervs-
faglig eller kort videregående uddannelse. Den største
andel af ikke-brugere fndes i aldersgruppen 30-49 år.

Billedet af den typiske museumsbruger er
uændret

Ser vi nærmere på de museumsbrugere, der bor i Dan-
mark, viser undersøgelsen fra 2018 et uændret billede af
den typiske bruger set i forhold til 2017. Det er særligt
kvinder samt borgere fra 50 år og opefter, der bruger
museerne. De højtuddannede, er også fortsat overre-
præsenterede på museerne, mens borgere med en kort
uddannelsesbaggrund er underrepræsenterede.
Undersøgelsen cementerer også, at et museumsbesøg

indgår i en social sammenhæng. Ligesom i 2017 kom-
mer 92% af brugerne sammen med andre, mens kun 8%
besøger et museum alene.

Flest turister fra Tyskland, USA og Storbritan-
nien på museerne

Hvor andelen af internationale turister toppede med
30% i 2017, er andelen 27% i 2018, hvilket ikke er en
signifkant udvikling. Sammensætningen af internation-
ale turister blandt museumsbrugerne ligner i store træk
fordelingen i 2017 – den største andel kommer fra Tys-
kland, USA og Storbritannien. Af de 27% af brugerne,
der har bopæl i udlandet, er 21% fra Europa, og de
resterende 6% fra andre steder i verden.
Brugere med bopæl i udlandet har en anderledes profl
end brugere fra Danmark. De er generelt yngre og har et
højere uddannelsesniveau end de danske brugere. Også
blandt de internationale brugere er der fere kvinder end
mænd, omend forskellen er mindre udtalt end blandt de
brugere, der bor i Danmark.

Nærværende publikation præsenterer resultaterne af
brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte
museer for 2017. Brugerundersøgelsen for 2017 er
gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen med Rambøll og
Seismonaut som operatører.
Brugerundersøgelsen er blevet gennemført siden 2009 og giver viden om, hvem museernes
brugere er, hvordan de bruger museerne, samt deres vurdering af museerne. Dertil er der i

forbindelse med årets brugerundersøgelse gennemført en særskilt undersøgelse af ikke-bru-
gere af museer.

Foruden årsrapporten med de samlede resultater har hvert deltagende museum modtaget
en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution eller det undersøgte
besøgssted. Museerne har hele tiden adgang til deres resultater digitalt. Det gør det muligt
for museerne at sammenligne sig med andre museers resultater og identifcere områder,
hvor de kan lære af andre museers praksis.
Foruden museer er denne undersøgelse henvendt til politiske beslutningstagere,
embedsværket, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt borgere og journalister.
Læsevejledning
Rapporten er disponeret, så den kan læses i sin helhed og selektivt – afhængigt af hvilke
resultater der har særlig interesse.
Kapitel 2 sammenfatter undersøgelsens hovedresultater.
Kapitel 3 giver en karakteristik af danske og internationale brugere af museer.
Kapitel 4 viser danske og internationale brugeres vurdering af museumsoplevelsen.
Kapitel 5 undersøger brugernes motivation og læringsadfærd på museer.
Kapitel 6 behandler ikke-brugere af museer, herunder deres oplevelse af museer
samt barrierer og muligheder i forhold til brug af museer.
Kapitel 7 beskriver brugerundersøgelsens og ikke-brugerundersøgelsens metode
og datagrundlag.
Bilag
Oversigt over de deltagende museer og besøgssteder
Spørgeskema.

Ikke-brugerundersøgelse
I en længere årrække har besøgstallene på de danske museer været stigende,
men brugerundersøgelsen viser også, at karakteristikken af museets brugere
overordnet er den samme. Det er fortsat en uddannet kvinde i halvtredserne.
Ligesom det også fortsat er en social ting at gå på museum. Kun 8 pct. går på
museum alene.

Derfor har vi i år et særskilt fokus på ikke-brugerne. Ikke-brugerne har tidli-
gere været i fokus, men for 2018 er deres profil, vurderinger af og motivationer
for museumsbesøg undersøgt indgående med særligt fokus på de kortuddannede
ikke-brugere. Hvad er deres oplevelser? Hvilke barrierer står i vejen for at gå på
museum? Og hvilke ting kunne gøre, at de ville besøge museerne oftere?
Det er opsigtsvækkende læsning, som fordrer nye diskussioner af museernes
relevans for hele den danske befolkning.

Hverken bruger- eller ikke-brugerundersøgelsen giver dog alle svar. Svarene
skal vi finde sammen. Ikke desto mindre udgør de et væsentligt fundament for at
forstå og værdisætte museernes aktuelle og potentielle brugere. Et fundament vi
bliver nødt til at forholde os til, så museerne fortsat er relevante og efterspurgte.

Vi lever i et evalueringssamfund. At evaluere handler i bund og grund om at
værdisætte ting. At spørge, hvilken værdi noget har og giver brugerne. Det er
imidlertid ikke alting, der er værd at evaluere, ligesom at der er mange værdi-
fulde ting, som aldrig bliver evalueret.

I Slots- og Kulturstyrelsen er vi overbevist om, at evalueringen af de danske
museers brugere er værdifuld. Værdifuld på nationalt plan for det samlede mu-
seumsvæsen og værdifuld på lokalt plan for det enkelte museum.

Den nationale brugerundersøgelse blev påbegyndt i 2009 og har i år 10-års jubilæ-
um. Den udsprang af Udredningen om museernes formidling (2006), hvor repræsen-
tanter fra museerne anbefalede landsdækkende, sammenlignelige publikumsunder-
søgelser med henblik på at styrke museernes brugerkendskab.

I dag er brugerundersøgelsen et strategisk og praksisrelateret redskab, som under-
støtter museernes faglige udvikling. Den giver et godt indblik i, hvem museumsbru-
gerne er, hvordan de vurderer deres museumsbesøg, og hvad der motiverer dem.

Den viden skal vi bruge til noget. For den muliggør udviklingen af målrettede
formidlingsinitiativer for det enkelte museum. Den muliggør sammenligning på
tværs af museumssektoren. Og den muliggør en unik, historisk forståelse af det
danske museumsvæsens udvikling i relation til vores samfund. For museerne
er brugerundersøgelsen et ledelsesværktøj til at sikre, at museet når de bruger-
grupper, de ønsker med deres udstillinger.