Jeg vil indledningsvis forsøge at indkredse, hvordan samfundet beskrives lige nu, og hvad det betyder
for min videre diskussion af samfundets nye kommunikationsformer. Til dette formål har jeg valgt at

støtte mig til professor i multimedier Lars Qvortrup, som gennem værkerne Det hyperkomplekse sam-
fund, Det lærende samfund og Det vidende samfund belyser, hvilke udfordringer vi står over for i dag og

hvilken funktion IKT som lærings- og kommunikationsmiddel kan have til at håndtere samfundets
hyperkomplekse udfordringer. Som Qvortrup pointerer, er paradigmeskiftet centreret om to forhold;
samfundets udvikling og de teknologiske nyskabelser, som er opstået i forbindelse med internettets

massive udbredelse. Jeg vil derfor belyse begge forhold, men med et særligt fokus på det nye kommu-
nikationsunivers (Castells M., 2003), der er opstået med udviklingen af World Wide Web. Jeg vil skitse-
re de fænomener, der vedrører webbets organisations- og kommunikationsformer på baggrund af

forskellige perspektiver; det være sig mere teoretisk funderede værker som Internetgalaksen af Manu-
el Castells, E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen og mere populærvidenskabeli-
ge værker og artikler som udpeger en række tendenser, der er baseret på omfangsrige kvantitative

som kvalitative undersøgelser som eksempelvis Wikinomics af Don Tapscott og Anthony Williams og
artikler af ophavsmanden til betegnelsen ”Web 2.0” Tim O’Reilly. På den måde får jeg mulighed for at

belyse webbet gennem et bredt perspektiv og gennem et mere anvendelsesorienteret teoretisk per-
spektiv på webbet som kommunikationsmiddel. Jeg vil afslutningsvist i kapitlet undersøge museernes

anvendelse af webbet gennem medieforskeren Werner Schweibenz kategorisering af museumshjem-
mesider.

 Museumsinstitutionens rolle i det informationsteknologiske samfund: Hvordan påvirker
det informationsteknologiske samfund museumsinstitutionens fremtidige rolle og funktion?
Dette kapitel indkredser museumsinstitutionen gennem et perspektiv på den museologiske disciplin
og de lovmæssige rammer og kulturpolitiske signaler. Samfundets paradigmeskifte har også sat sine

spor i museumsinstitutionen og med den teknologiske udvikling er selve museumsinstitutionens frem-
tidige rolle, værdier og funktion blevet sat til diskussion. Den gennemgribende udfordring er de nye

kommunikationsformer, der er opstået i kølvandet af samfundets og teknologiernes udvikling. Kapitlet
vil tegne et historisk rids af museernes oprindelse med henblik på at kunne udpege den fremtidige

retning, som museerne vil skulle navigere i. Det teoretiske fundament vil således basere sig på muse-
umslovgivning, rapporter fra Kulturministeriet samt museologiske perspektiver på museernes udvik-
ling og fremtidige udfordringer.

 Kommunikationsteorier: Hvilke konsekvenser har den informationsteknologiske udvikling for
samfundets kommunikationsformer?

1.3 SPECIALETS TEORI, METODE OG OPBYGNING
Specialet omhandler museale kommunikationsprocesser, som foregår ved anvendelse af IKT. Min
fremgangsmåde til at angribe specialets problemfelt tager derfor udgangspunkt i de hovedelementer,

som en simpel kommunikationsproces vil involvere, nemlig afsender (museumsinstitutionen), modta-
ger (brugerne) og kommunikationsmidlet (IKT). Da specialets præmis bygger på et paradigmeskifte,

der har medført forandringer inden for alle samfundets organisations- og kommunikationsformer,

betyder det, at kommunikationsprocessen påvirkes og formes på et større makroniveau, hvor relatio-
nerne mellem kommunikationens parter kan antage nye og komplekse strukturer.

Jeg har valgt at belyse specialets genstandsfelt ud fra et overvejende teoretisk perspektiv. Min metode

er derfor at sammenholde og diskutere en række teorier, som hver især relaterer sig til problemfor-
muleringen. Til en nærmere konkretisering af opgavens problemfelt har jeg i specialets kapitel 7 valgt

at inddrage to cases, henholdsvis Holstebro Museum og Danmarks Fotomuseum. Valget af de to muse-
er er truffet ud fra den simple årsag, at de begge halter langt bagefter den informationsteknologiske

udvikling og derfor vil kunne fungere som et godt fundament til at illustrere flest mulige pointer. Løs-
ningsforslagene til de to museer baserer sig på specialets teoretiske fundament, men tager udgangs-
punkt i de to museers konkrete kontekster. Jeg har efter personlige samtaler med direktørerne fra

begge museer indkredset deres reelle behov og formål med løsningsforslagene. Danmarks Fotomuse-
um har således udtrykt et ønske om nogle løsningsforslag til, hvordan de ved hjælp af IKT vil kunne

kommunikere målrettet til de yngre digitale brugere og samtidig styrke deres kommunikation med
deres nuværende kernebrugere. I den forbindelse vil de også gerne have nogle forslag til, hvordan

museumsoplevelserne i museet og på deres hjemmeside vil kunne blive styrket ved hjælp af IKT. Hol-
stebro Museum har allerede igangsat en række digitale initiativer til den digitale generation i museet

og ønsker derfor, at jeg fokuserer på deres hjemmeside. Museet har netop fået en ny hjemmeside, men

har ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvordan den skal bruges til at kommunikere eller skabe op-
levelser til den digitale generation. Museet har især udtrykt ønske om, at løsningsforslagene tager ud-
gangspunkt i, hvordan sociale medier vil kunne styrke deres kommunikation og digitale oplevelser.

For at besvare min problemformulering har jeg valgt at opstille følgende delproblemer, som tilsam-
men vil udgøre specialets teoretiske fundament og som vil blive gennemgået som særskilte kapitler i

kronologisk rækkefølge:
 Det informationsteknologiske samfund: Hvad karakteriserer det informationsteknologiske
samfund og hvilken betydning har IKT og internettet for samfundets kommunikationsformer?

bet, og om hvordan de kan målrette deres webkommunikation til en brugergruppe, som de ikke har
nogen konkret viden om. Dette speciale tager derfor afsæt i den hypotese, at hvis museerne skal sikre

deres fremtidige grundlag som formidlere af kulturarven, må de justere deres eksisterende formid-
lingsindsats i forhold til større viden om IKT og om den digitale generations internetvaner, interesser,

motivationer og kompetencer. Men ét er dog at kommunikere målrettet til brugergruppen ved hjælp af

IKT, noget andet er at udvikle relevante digitale oplevelser, der vil øge gruppens tilfredshed med mu-
seumsoplevelsen. Dette speciale vil derfor forsøge at bidrage med en segmentbeskrivelse af den digita-
le generation og på baggrund af denne udvikle en række løsningsforslag til dels hvordan museerne ved

hjælp af IKT kan kommunikere effektivt til målgruppen, og dels hvordan de vil kunne øge gruppens
tilfredshed med museumsbesøget. Følgende problemformulering danner afsæt for specialet:

Hvad kendetegner den digitale generation og hvordan kan museerne ved hjælp af IKT kommunikere mål-
rettet til denne målgruppe? Hvilke krav og forventninger har den digitale generation til museumsoplevel-
serne og hvordan kan disse imødekommes gennem IKT?

Mit bidrag skal ses som overordnede løsningsforslag, som museerne vil kunne benytte som et grundigt
teoretisk funderet udgangspunkt til at justere deres kommunikation i forhold til, men disse vil dog
skulle benyttes med udgangspunkt i det specifikke museums formål. Det er museets indhold, der skal
være styrende for anvendelsen af IKT og ikke omvendt. Jeg har valgt at inddrage to konkrete museer,

Danmarks Fotomuseum og Holstebro Museum, som en praktisk belysning af, hvordan løsningsforsla-
gene reelt vil kunne implementeres i henholdsvis et lille kommunalt museum og i et større statsstøttet

museum.
1.3 BAGGRUND FOR SPECIALET
Dette speciale er produktet af en idé, der opstod under min grunduddannelse i Kunsthistorie med

supplering i Museologi. Gennem mit teoretiske og praktiske arbejde med museerne i Danmark erfare-
de jeg, at museernes formidling kun i begrænset omfang benytter sig af informations- og kommunika-
tionsteknologierne, hvilket kan resultere i, at museerne mister deres relevans for de museumsbrugere,

der til hverdag er vant til at kommunikere gennem IKT. Med min efterfølgende kandidatuddannelse i

Webkommunikation har jeg fået en grundig lærings- og kommunikationsteoretisk indsigt til at vurde-
re, hvorfor det forholder sig sådan og mere konkret hvilke muligheder og begrænsninger IKT som

kommunikations- og læringsmiddel kan medføre i praksis. Dette speciale er et forsøg på at bidrage

med et webkommunikationsteoretisk perspektiv, der kan identificere og udpege nogle konkrete løs-
ningsforslag til, hvordan museerne kan udnytte digitaliseringen konstruktivt og fremadrettet, så de

vedbliver at være relevante og måske endda mere benyttede end de er i dag.

Fiske, John (1982): Introduction to Communication Studies, London
Galani, A. & Chalmers, M. (2008): Blurring Boundaries for Museum Visitors i Marty, P. F. & Burton Jones,
K.: Museum Informatics – People, Information and Technology in Museums, Routledge 2008
Hainau, N. & Jespersen, A. P. (1997): Hvorfor museologi? I Nord Nytt, 68, Museumshøjskolen
Hansen, Tia, Holgersen, Sven-Erik & Klausen, Tove (1998): Kognitionspsykologi – en introduktion, Unge
Pædagoger
Hoff, K. (2001): Museologi i cyberspace, i Passepartout – skrifter for kunsthistorie #17
Hood, M. G. (2004): Staying Away, Why People Choose Not to Visit Museums, i Anderson, G. Reinventing
the Museum, AlraMira Press
Hooper-Greenhill, E.: Communication in theory and practice, Museums and their Visitors,
4.oplag/1.udgave/2000, Routledge
Hooper-Greenhill, E. (2004): Changing Values in the Art Museums – Rethinking Communication and
Learning, i Museum Studies, Blackwell Publishing
ICOM Danmark (2006): ICOM’s etiske regler, Museumstjenesten, downloadet fra
Ingemann, B. & Larsen, A. H. (2005): Ny dansk museologi, Aarhus Universitetsforlag og forfatterne
Jensen, J.F. (1998): Interaktivitet & Interaktive medier, i Multimedier Hypermedier, Interaktive Medier,
Aalborg Universitetsforlag
Jessen, C. (2000): Det kompetente børnefællesskab – leg og læring omkring computeren, i Sørensen, B.H.
& Olesen, B.R. Børn i en digital kultur – Forskningsperspektiver, Gads Forlag
Kidd, T. T.; Chen, I. L. & Charlotte, N. C. (2009): Wired for Learning: An Educator’s Guide to Web 2.0,
Information Age Publishing Inc.
Kolind, L. (2000): Videnssamfundet. Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede, Gyldendal
Kristeligt Dagblad (2010): Fremtidens Museer, Kultur 07-04 2010
Kulturarvsstyrelsen (2007): Digital Kulturformidling – børn og forskere har ordet, downloadet fra

10. LITTERATUR
Andresen, B.B. (1997): Kommunikation og IT – en grundbog, Systime

Askehave, I. & Norlyk, B. (2006): Meaning and Messages – intercultural business communication, Aca-
demia

Bysted-Sandberg, M. & Kjeldsen, A. K. (2008): Strategisk kommunikation i den danske museumsverden,
Aarhus School of Business University Aarhus & Center for Museologi Aarhus Universitet
Carey, J. W. (2009): Communication as Culture, Essays on Media and Society – Revised Edition, Routledge
Castells, M. (2003): Internetgalaksen – refleksioner over internettet, erhvervslivet og samfundet, Systime
oversættelse af originaludgaven The Internet Galaxy, 2001, Oxford University Press
Danmarks Statistik (2009): Befolkningens brug af internet – 2009, downloadet fra
Dohn, B. N. & Johnsen, L. (2009): E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur
Drotner, K. (2006): Fra skolebog til lærringsressource: didaktikkens medialisering, i Flemming B. Olsen
(red.) (2006) Gymnasiepædagogik nr. 59.
Duelund, P. (1995): Den danske kulturmodel, Klim Århus
Duncan, C. (1995): Civilizing Rituals, Inside Public Art Museums, Routledge
Ellenbogen, K.; Falk, J. & Goldman, K. H. (2008): Understanding the Motivations of Museum Audiences i
Marty, P. F. & Burton Jones, K.: Museum Informatics – People, Information and Technology in Museums,
Routledge 2008
Falk, J.H. & Dierking, L. D. (2000): Learning from Museums, AltaMira Press
Falk, J.H. (2010): Rethinking the Museum Visitor Experience, præsentation ved Organisationen Danske
Museer: Internationalt formidlingsseminar, Nyborg Strand 16-03 2010
12/5 2010)
Falk, J. H. & Sheppard, B. K. (2006): Thriving in the Knowledge Age. New Business Models for Museums
and Other Cultural Institutions, AltaMira Press